Lighed

Lighed

Og ingen mennesker er mindreværdige.
At nogen føler sig mindreværdige
og føler andre som mereværdige
skyldes for det meste,
at de, der føler sig mereværdige,
får andre til at føle sig mindreværdige.
At få andre til at føle sig mindreværdige
må betragtes som mindreværdigt.
Så derfor må de, der betragter sig selv
som mereværdige og betragter de andre
som mindreværdige, selv betragtes som
mindreværdige.

Men hvis alle må betragtes som mindreværdige,
kan betegnelsen ikke bruges mere.
Derfor er der ingen mindreværdige mere
her i reservatet.

Benny Andersen