Et tilbageblik

Kalenderen viser den 20. oktober, og det er bidende koldt. En strid østenvind og kraftig regn får plusgrader til at føles som minusgrader. Brotrafik og færgefart er indstillet, og danske nyhedskanaler varsler et endnu kraftigere uvejr på østvendte kyster. På TV ses Beredskabsstyrelsen, familier og frivillige placere sandsække for i bedste fald at minimere skadernes omfang.

Det får mig til at tænke tilbage på min barndom, dengang jeg lå i mit lille værelse, og en lidt skrattende radioforbindelse inde fra stuen meldte om stiv storm fra vest med stigende vandstand langs vestkysten - Skagen, Thyborøn, Løgstør, Thorsminde, Hanstholm, Hvide Sande, Fanø, Mandø, Rømø, fiskekuttere i havsnød, diger langs vestkysten, der blev gennembrudt, familier, der måtte evakueres fra fastlandet og øerne, dyr, der måtte blive tilbage. Jeg hørte ord som Dogger banke og fiskernes bekymrede samtaler på dialekt.

Vejret skifter hurtigt. I forgårs sad jeg udenfor i sommertøj, og årets sommer gav lange perioder med tørke og hedebølge. Fugle og insekter havde travlt og søgte ofte til fuglebadet og den lille havedam. Vand var i den periode en mangelvare. Rundt omkring fra haverne hørtes snak over hækken, børnelatter og plæneklippernes ubønhørlige brummen mod en knastør vegetation.

En junidag blev dagens pusterum uventet et samspil mellem mit kamera og en smuk bille. Den Grønne Guldbasse dukkede pludselig op i vores store rosenbusk. Ingen af os havde travlt, og vi fik begge gevinst af disse nærværende minutter.