Naturen driller FN's klimamodeller
Kære læser. Velkommen tilbage efter en forhåbentlig god sommer.
Her starter vi med en kommentar og henvisning til en artikkel fra dansk TV2 den 20. juli i år. Temaet er en analyse af en boring som blev udført i Grønlands inlandsis i 1966. Jordprøven, som er taget nordvest i Grønland, indeholder rester af kviste, mos, blade og frø. Den gang var der forskelligt de ikke kunne analysere, som vi kan i dag, for eksempel hvornår sedimentet sidst blev udsat for sollys. Baseret på dette fandt man, at planteresterne blev dækket af is for omkring 416.000 år siden.
Inden vi går videre, her er et klip fra IPCC's sjette hovedrapport (2021):
"Sjette Hovedrapport, del 1: Klimaeffekter, fremtidige risici og klimatilpasning (2021)
Det er utvetydigt, at menneskelig indflydelse har opvarmet klimasystemet, og at udbredte og hastige klimaforandringer har fundet sted.
Den globale overfladetemperatur var 1,09 °C højere i 2011-2020 end 1850-1900. Hvert af de sidste fire årtier har været tiltagende varmere end noget foregående årti siden 1850.
For hver halve grad den globale opvarmning stiger yderligere, vil der være statistisk signifikante stigninger i temperaturekstremer, intensitet af kraftig nedbør og alvorlig tørke.
Det estimeres, at den globale opvarmning overstiger 1,5 °C i de tidlige 2030-ere.
Mange af de forandringer, der forårsages af drivhusgasudledninger frem til i dag og i fremtiden, er irreversible i århundreder, op til årtusinder. Det gælder særligt forandringer i havene, iskapperne og det globale havniveau."
--------------------------------------------
Indtil nu har det været nærmest forbudt at henlede opmærksomheden til de naturlige klimavariationer, når der er tale om klima. Klimavariationer "skal" være forårsaget af mennesker og bare det, henviser man også til naturens kræfter, stemples man let som "klimafornægter". I denne artikkel vises til hvad der har kunnet ske helt uden menneskelig indblanding, slet og ret fordi vi mennesker ikke engang var kommet i stenalderen for 416.000 år siden. Dette tror jeg passer dårligt ind i IPCC (FN's klimapanel) sine klimamodeller, som i al hovedsag starter i år 1850 ved begyndelsen af industrialiseringen af samfundet og ender op i et ragnarok omkring næste århundreskifte, hvis vi da ikke fjerner det meste af CO2 fra atmosfæren.
Det betyder dog ikke, at vi helt skal se bort fra hvad vi mennesker i dagens samfund laver i forhold til klimaet. Naturens systemer kan have hårfine balancer, hvor en selv en lille påvirkning fra mennesker kan forårsage en større forandring end påvirkningens størrelse burde tilsige. I dag er summen af menneskenes påvirkning på naturen massiv, det som har mest opmærksomhed, menneskelig CO2-udledning fra fossile materialer, er måske en af de mindre vigtige dele af dem alle.
Foruden at vi brænder fossile materialer som kul, olje, gas m.m., tager vi næsten al plads fra naturen, en natur som kunne modvirke menneskepåførte skader - om den bare fik nok plads. Nu dyrker vi vores mad næsten overalt og laver byer med store græsplæne, veje, lufthavner og skovplantager med monokultur uden hensyn til de oprindelige økosystemer på resten af arealet hvor vi kan komme til. Omdisponering af naturareal kan være ligeså slemt for drivhuseffekten som direkte udslip af CO2.
Af ovenstående grunde har vi i dag en naturkrise, som "drukner" lidt i alt klimasnak. Naturen i form af gammel skov, moser, vådområder i øvrigt og strandenge er vigtige for biodiversiteten, og de binder karbon så udslip af CO2 derved reduceres. Af samme grund bør man undgå jord i haven baseret på sphagnum. Jord uden sphagnum er nærmest umulig at opdrive på det danske marked, tæt på 100% af al havejord er baseret på sphagnum, men enkelte havecentre har begynt at skaffe et alternativ. Sphagnum udvindes ved at fx den øverste meter graves ud fra en højmose. Tørven gendannes med omkring 1mm pr. år, så tager man ud 1 meter, skal naturen her bruge 1000 år på at lave ny tørv. Forudsat, at den får være i fred.
Her er faktisk en hel del vi mennesker i dag kan gøre for at hjælpe naturen. Derved stabiliserer vi også klimaet. Vi må godt bruge naturen, færdes i den, helst uden at sætte spor, så lærer vi hvordan det hele fungerer og hænger sammen, lærer at sætte pris på den og lærer vores kære børn og børnebørn det samme. Det gør godt at se, hvordan flere og flere mennesker i alle aldre nu om dagen bliver mere og mere bevidste på naturens mangfold og laver plads for vilde planter i haven og ellers omkring hvor de bor. Andre steder genskaber man natur som for længe siden blev drænet og opdyrket. Og naturens levende væsener vender som regel før eller siden tilbage når de igen får disponere de områder vi har brugt.
Og for at vende tilbage til de fund som blev gjort i Grønland, ser vi tydeligt, at naturen har kræfter nok til at smelte det meste af isen i Grønland uden vores hjælp. Der er heller ikke mere end mellem 12 og 20 tusind år siden Skandinavien lå under en 3km tyk gletsjer - som nu er væk, også uden vores hjælp. At smelte gletsjere i et sådant omfang påvirker selvsagt havniveauet, som kan stige så meget, at det stærkt påvirker vores samfund.
Alt hænger sammen, vi skal bare lære at forstå hvordan.
Se også tidligere blog om Doggerland.
Havniveauet var langt højere da isen var smeltet efter sidste istid, men da var vi ikke så mange mennesker her. Der er ikke så mange tusind år siden man fx kunne sejle fra Grenaa, gennem Kolindsund og videre ud i Randers fjord. Stor stigning i havniveauet har vi dog ikke prøvet med 8 milliarder mennesker på kloden.