Snart grundlovsdag
I dag har vi den 14. maj 2023. For 209 år og tre dage siden blev Norges grundlov undertegnet på Eidsvoll, og Christian Frederik blev valgt til konge i Norge. Om tre dage fejres den norske grunnlovsdag igen, eksempelvist som her, med borgertoget i Grimstad fra sidste år.
Bagtæppet for grundloven var flere år med krig i Europa. Napoleon var slået. Danmark-Norge var havnet på forkert side i krigen, det har sin egen historie. Ved freden i Kiel blev Danmark tvunget til at afstå Norge til Sverige. Der gik imidlertid lidt tid inden det kunne effektueres, for de svenske tropper under ledelse af kronprins Karl Johan var fremdeles stationeret i Europa.
Denne tid blev benyttet i Norge af prins Christian Frederik, som var statholder her, til at indkalde en grundlovsgivende forsamling på Eidsvoll, et stykke nord for Oslo. Indkaldelsesbreve gik til alle landets distrikter, men postgangen kunne tage tid i 1814. Der var endnu ikke udbygget net for e-mail i Norge. Heller ikke telegrafi. Alligevel kom der repræsentanter fra distrikterne i det sydlige Norge til og med Trøndelag. I Nordland var de fleste optagede med lofotfisket, og indkaldelsen nåede Finmark først til juli 1814. Da var grundloven lavet færdig og underskrevet, og svenskerne havde desuden opdaget den.
Tilbage til Eidsvoll i april. Forsamlingen måtte først vedtage om de ville have et helt selvstændigt Norge, eller et mest muligt selvstændigt Norge i union med Sverige. Det første alternativ fik flertal, mindretallet respekterede dette, og så gik arbejdet i gang med at lave selve grundloven. De ville have en demokratisk grundlov, og den franske revolution var en af inspirationskilderne. De var selvfølgelig bekendt med Kiel-aftalen, men de fleste ville helst ikke ind under Sverige. Den 17. maj 1814 kunne grundloven undertegnes med Christian Frederik som konge i et konstitutionelt monarki.
Den svenske kronprins Karl Johan godtog naturligvis ikke dette. Han sendte tropper nordover gennem Sverige og ind i Norge i Østfold og Hedmark, og der kom til væbnede sammenstød. Men ingen ville egentlig have krig. De svenske soldater var trætte efter en langvarig krig i Europa, og Norge var ikke tilstrækkelig rustet til at bekæmpe de godt bevæbnede og øvede svenske tropper.
Efter ret hårde forhandlinger i Moss, endte det hele med, at Christian Frederik måtte frasige sig den norske trone, men hans vedholdenhed i forhandlingerne bidrog stærkt til, at Norge fik beholde grundloven - dog med et par vigtige ændringer: Den svenske konge skulle være konge også i Norge, og forsvars- og udenrigspolitikken skulle styres fra Sverige. Det resterende skulle baseres på grundloven af den 17. maj 1814. Dette medførte, at Norge fik en langt friere stilling under svensk kongedømme end hvad som ville været muligt uden grundloven.
Christian Frederik forlod Norge den 28. oktober 1814, og han kom aldrig tilbage til landet. Han blev i 1815 indsat i en stilling som guvernør på Fyn og Langeland. Man har spekuleret i, om begrundelsen var, at han kunne være inspireret af det norske grundlovsarbejdet med dets demokratiske idéer, og at man derfor ikke ville have ham boende i København. I 1839 blev han konge i Danmark som Christian 8., Danmarks sidste enevældige konge. På sit dødsleje i 1848 gav han imidlertid sin søn Frederik 7. i opgave at give Danmark en demokratisk grundlov. Den blev undertegnet den 5. juni 1849.
Udover 1800-tallet opstod der tilløb til selvstændighedsytringer i Norge, som ofte blev markeret på den 17. maj, ofte til daværende kong Karl Johans irritation. Her opstod traditionen med at børnene gik i tog. Dette har holdt sig til i vore dage, hvor nationaldagen fejres som en familiefest.
I 1905 blev Norges union med Sverige opløst, og Norge har siden været selvstændig. Norges første konge efter selvstændigheden blev prins Carl af Danmark. Han tog navnet Haakon 7. Han var gift med Maud, datter af den engelske kong Edward VII. Da de ankom til Norge, var også deres lille søn, prins Alexander med. Han overtog som konge i 1958 som Olav 5.
I vore dage fejres fremdeles grundlovsdagen, det er nok den største festdag i landet. Hele befolkningen samles om centrale pladser i de små og større byer, men der er også gudstjeneste i kirken, hvor dagen markeres. Alle skoler stiller til børnetoget, hvor børnene bærer små flag. Der markeres med krans og/eller salut på historiske steder, og der holdes taler for dagen og fædrelandet hvor folk samles. Dette er en dag hvor naturligvis alle deltager som bedst de kan. Det er også en dag hvor man ikke mærker de politiske delelinjer i samfundet, alle støtter op om denne hele landets dag.
Der er ingen militærparader i Norge denne dag. Ingen soldater eller tunge våben at se. Det nærmeste man kommer, er måske når Hans Majestet Kongens gardes musik- og drilkorps holder opvisning i Oslo. I nærmere et kvarter, holder de opvisning, med høj præcision og ikke uden humør, indtil de afslutter højtideligt foran Slottet, hvor de kongelige står denne formiddag.
Her er en link til HM Kongens gardemusikk og drillkorps’ opvisning d. 17. maj 2019 på Karl Johans gate i Oslo. Vær dog opmærksom på at enkelte af disse øvelser ikke kan anbefales at lave selv hjemme i stuen.