Når tider mødes en tidlig morgen
- lidt om hvorfor Danmark er Danmark
Jamen, er det ikke Vasa med kæp i hånd, foroverbøjet og forklædt som studedriver, der går lige der på dæmningen bagved fire magre stude? De er alle fem godt gemt i disen, og nu kommer så igen den uhyggelige lyd ude fra borgen - som en gris, der hyler igen og igen. Er det mon en finte, så fjenden skal tro, at der stadig er mad nok derude på Kalø Borg og derfor opgiver belejringen, eller er det ret og slet heksen, der tortureres i Parises kammer* og nu udgyder de sidste lyde, før hun må overgive sig på bålet om kort tid?
Fakta og sagn går hånd i hånd herude ved foden af Nationalpark Mols Bjerge, hvor Kalø Slotsruin ligger på en ø inderst i Kalø Vig, landfast ved en smal dæmning, der er den længste middelaldervej og ældste vej, der stadig anvendes i Danmark. Ruinen er en af Danmarks bedst bevarede middelalderborge og et tidligere kongeslot.
Kalø-borgen blev opført af Kong Erik Menved, efter han havde nedkæmpet et jysk bonde- og adelsoprør i år 1313. Oprøret, der var vedtaget på Viborg landsting, kom på grund af uhyrlige skatteinddrivelser, og nu blev det så også bøndernes lod, at de under tvang, måtte arbejde på opførelsen af Kalø-borgen - en ud af fire tvangsborge i Jylland. ’Således betvang han omsider jydernes gamle stivsind’ (som det hed sig i Sjællandske Krønike). Var der en snert af triumf at spore i denne sjællandske udtalelse?
‘De kommer, de kommer!’ Sådan kunne det have lydt for godt 700 år siden, når borgen skulle forsvare sig mod fjenden, og adrenalinet var i kog på begge sider, ikke mindst hos dem, der var undervejs til fods eller på hest. De skulle nemlig forflytte sig den lille halve kilometer ud ad dæmningen på den smalle stenbrobelagte vej - slet ikke lydløst og til åben beskuelse fra borgens mindst 10 meter høje hovedtårn. Dæmningen var ovenikøbet også afbrudt af en vindebro, og forude kunne der være kogende beg, tjære, kogende vand eller affald i vente. I borgens storhedstid var den ujævne vej derud blot en del af en stor militær forsvarsstrategi, en totalstrategi, der gjorde borgen så godt som umulig at indtage.
Den strategi kom også til at betyde, at der idag rent faktisk ikke findes skriftlige kilder, der omtaler, at slottet skal være forsøgt belejret eller taget ved storm, hverken af oprørske bønder eller invaderende soldater.
Til gengæld ved man, at Kalø fungerede som fængsel for flere berømtheder, heriblandt den senere svenske konge, Gustav Vasa, for hvem det lykkedes at flygte og for præsten Herr Søren Jensen Quist. Han kom ikke væk og blev senere henrettet ved sværdet, altså halshugget på Sønderherreds Ting. Justitsmord eller ej? Historien er under alle omstændigheder udødeliggjort i Steen Steensen Blicher novellen Præsten i Vejlby.
Da Kalø Slot blev revet ned i slutningen af 1600 tallet, blev stenene spredt og brugt til bl.a. Charlottenborg** på det nyanlagte Kongens Nytorv i København. Den ældste del af Charlottenborg er det gamle Charlottenborg Slot, der stammer fra slutningen af 1670’erne, og det var her Ulrik Frederik Gyldenløve lod stenene fra Kalø Slot, der nu var opgivet som fæstning og beboelse, indgå i et nyt og mondænt palæ i hovedstaden.
Nu er kun ruinerne tilbage på Kalø, og adrenalinet er langt fra på kogepunktet, mens jeg står herude denne tidlige morgen - hvis jeg da ellers kan abstrahere fra Vasa, grisen og heksen. At lige den om grisen er en vandrehistorie gør jo ikke Vasa og heksen mindre troværdige. De historier er skinbarlige sandheder.
Undervejs hertil har jeg trådt på nogle af de samme sten, som blev befærdet af blandt andre middelalderens konger og stormænd, kirkens folk, bønder, skrivere, ambrøstmagere, staldkarle, kvinder og børn, og jeg har rørt ved ruinens gamle, velbevarede murværk, et resultat af flere århundredes byggerier.
Så er det bare at bygge lidt videre på forestillingen om, hvordan livet var dengang indenfor og udenfor murene fra hårdt arbejde og heksetortur til fester og kædedans, inden det smukke Mols pludselig dukker frem af disen. Herefter er det kun et spørgsmål om tid, før Kalø Vig udvider sig ret frem, og konturerne af storbyen Århus kommer til syne.
En ny dag er begyndt.
* Parises kammer på Kalø: Rummet har været udsmykket med gobeliner eller tæpper med fremstillinger af prins Paris fra den græske sagnverden. Nok et fornemt rum.
** Charlottenborg: Idag hjemsted for flere kunstinstitutioner
