Kyndelmisse

Kalenderen viser februar. Dagene længes, mens vinteren strenges.

Den 2. februar fejres kyndelmisse mange steder. Kyndelmisse er et gammelt ord fra det latinske missa candelarum, der betyder lysfest. Der tændes lys for håbet, fordi vi på netop den dag har nået midtpunktet på vinterhalvåret, der går fra den 1. november til den 1. maj.

Steen Stensen Blicher bruger ordene ‘Kyndelmisse slår sin knude’ som et tov med en knude som midtpunkt, hvorfra man kan orientere sig, mens Jeppe Aakjær kalder dagen for ‘Kjørmes- knud’, altså kyndelmisse-knude.

Den 2. februar er et midtpunkt, men også et vendepunkt. Lyset bliver fra nu af stærkere og stærkere. Foråret er i sigte derude et sted, og de første spirende skud begynder at pible frem i have og skovbund, uanset frost og sne.

Vi venter med længsel efter mere lys, mere energi - måske, fordi vi er blevet vant til at betragte lyset som det gode og mørket som det ubehagelige og  derfor ikke ser lyset og mørket som hinandens forudsætninger.

Livet er livet - ikke bare dage, timer, minutter, sekunder, der skal overleves, inden det for alvor kan begynde.

Hos os tænder vi levende lys kyndelmisse aften og spiser pandekager, som en gammel tradition foreskriver, alt imens lysene symboliserer håb, men også en taknemmelighed over at være til lige her og nu.